Lullu er nøgen

Lulu er nøgen af Katrine Juel.

Jeg modtog i sidste uge en surprise pakke fra Politikens Forlag, med de første to bøger i denne serie. I går fik jeg endelig tid til at gå i gang.

Lullu er nøgen er en charmerende og tankevækkende fortælling, om en 14-årig pige som oplever hvordan verden pludselig kan ændre sig fra en dag til den anden.
Lullu og hendes to bedste veninder beslutter sig for at udfordre hinanden, for at bevise at de er ved at være voksne. Desværre går den ene challenge ikke som forventet, og rygterne spredes hurtigt om Lullu på skolen og på internettet.

Jeg er muligvis ikke den helt rigtige målgruppe for bogen, men jeg vil dog sige at det har været en hyggelig læseoplevelse og jeg kan da helt bestemt se potentialet i serien for de danske teenagere.
Bogen er velskrevet, og skildre utrolig fint (så vidt jeg nu kan huske) hvordan det er at være 14 år og akavet. Der er fokus på de svære ting, og på hvor lidt der skal til før ’’hele verden’’ vendes mod en. Jeg tænker den er utrolig god til at minde om at man skal passe lidt på med hvad man deler på internettet, og samtidig huske hvor vigtigt et venskab kan være.
Den er letlæselig og spændene at følge med i, og så har den et utrolig fint budskab om at stole på sig selv og gøre de ting man har lyst til! Jeg glæder mig til at læse næste bog i serien, og så er det helt bestemt en bog jeg vil anbefale til mine niecer som er lige i den rigtige aldersgruppe.
3 ud af 5 stjerner.

Leave a comment